Samarbejdspartnere
No man is an Island!
Og det gælder også for mit arbejde med Interaktive Kommunikationstræninger. Effektiv og empatisk kommunikation er et stort og spændende emne, som både trækker tråde ind i det formidlingstekniske og det terapeutiske felt.
For at kunne tilbyde det bedste til jer, samarbejder jeg derfor med andre erfarne og kompetente undervisere, facilitatorer og skuespillere.
I kan læse om nogen af dem, som jeg samarbejder med nedenfor.
Bemærk, at siden er under udarbejdelse – flere beskrivelser er på vej.
Eva Schjoldager
Er selvstændig erhvervspsykolog og forfatter og beskæftiger sig både med leder- og teamudviklingsforløb samt afholder individuelle samtaler med klienter. Hun er uddannet psykolog og indenfor massekommunikation og journalistik, og har 26 års erfaring med ledelses-, talent- og organisationsudvikling
Hun er desuden tidligere barneskuespiller og har skrevet to børnebøger.
Sabrina Vitting-Seerup
Har stået regelmæssigt på scenen siden 2014, hvor hun turnerede med sit første foredrag. Siden da har hun vundet en række formidlingspriser – bl.a. er hun den første dansker, der har vundet The World Public Speaking Championship.
Sabrina har tidligere været marketingchef, men driver nu kommunikationsvirksomheden Ren Snak, og forsker på Københavns Universitet i, hvordan ord og billeder får os til at se forskelligt på forskellige befolkningsgrupper og problemstillinger. Hun arbejder hovedsageligt med videnstung formidling, fungerer som moderator til større events, skriver bøger og laver podcasts, men træner først og fremmest andre i at blive skarpere formidlere.