Niels-Ulrik Kofoed

Facilitator · Underviser · Skuespiller · Coach

Kontakt

→

Referencer

Virksomheder, kursusudbydere og organisationer

Erfaring med kommunikation, ledelse og samarbejde i praksis

Hvordan håndterer man en svær medarbejdersamtale, formidler kompleks viden eller skaber en god dialog med en kunde? Jeg samarbejder med virksomheder, kursusudbydere og organisationer om at gøre professionelle samtaler trænbare.

Opgaverne spænder fra skræddersyede kurser og workshops til træningsmoduler og skuespil i eksisterende træningskoncepter. Jeg arbejder på dansk og engelsk – både ved fysisk fremmøde og online.

Her finder I konkrete opgaver, mit bidrag og links til udtalelser. Opgaver leveret gennem en samarbejdspartner er samlet under partnerens navn.

Oplæg på skærm for en gruppe deltagere

Corporate Club, JUC

Skræddersyede workshops og samtaletræning i faglige netværk for ledere, specialister og advokater. Temaerne omfatter krydspres i ledelse, formidling af kompleks viden samt vidne- og partsafhøringer.

Se opgaver og udtalelser

I de fem nedenstående kommunikationsworkshops planlagde og udviklede jeg workshoppen og træningerne, underviste, faciliterede og spillede samtalepartnerne.

2025

Netværk for Supply Chain & Procurement – håndtering af krydspres

Kommunikationsworkshop om krydspres i ledelse og håndtering af interessenter.

2024

Netværk for Leadership Excellence – håndtering af krydspres

Kommunikationsworkshop om krydspres i ledelse med afsæt i deltagernes ledelsesudfordringer.

2022

Netværk for Business Controllers – formidling af kompleks faglig viden

Workshop om mundtlig fremlæggelse og formidling af kompliceret faglig information til interessenter.

2022

Netværk for Business Intelligence – formidling af kompleks faglig viden

Workshop om mundtlig fremlæggelse og formidling af kompliceret faglig information til interessenter.

2019

Netværk i Procedure og Procesret – vidne- og partsafhøringer

Træning af afhøringer i retssager med advokater. Jeg spillede rollerne som vidne eller part i afhøringerne og medvirkede til planlægning og udvikling af cases.

ACT

Gennem ACT har jeg medvirket i samtaletræning og forumteater for blandt andre NNIT, Spar Nord, BDO, Coloplast og Metroselskabet. Opgaverne har omfattet ledelseskommunikation, kundemøder og samarbejdsrelationer.

Se opgaver og udtalelser

2017–2019

NNIT – kommunikationstræning for ledere

Træningsworkshops for mere end 200 ledere om svære samtaler med medarbejdere. Jeg spillede medarbejderne og gav feedback fra rollerne.

Opgaven omfattede samlet 18 dage, herunder to dage med forumteater. Hovedparten af træningen foregik på engelsk.

2025

Spar Nord – svære samtaler med medarbejdere

Workshop for ledere om svære samtaler med medarbejdere. Jeg faciliterede træningerne, spillede medarbejderne og gav feedback fra rollerne.

2023–2024

BDO – salgssamtaler og kundemøder

Workshop for revisorer om at afholde gode salgssamtaler og kundemøder. Jeg faciliterede træningerne, spillede kunderne og gav feedback fra rollerne.

2024

BDO’s Kickstarter-forløb – ansættelses- og udviklingssamtaler

Workshop for studerende i BDO’s Kickstarter-forløb om ansættelses- og udviklingssamtaler. Jeg faciliterede træningerne, spillede ansøgerne og gav feedback fra rollerne.

2022

Coloplast – feedback og svære samtaler

Virtuel workshop på engelsk med ledere om feedback til og svære samtaler med medarbejdere. Jeg faciliterede træningerne, spillede medarbejderne og gav feedback fra rollerne.

2021

Metroselskabet – gode samarbejdsrelationer

Sammen med to skuespillerkolleger spillede jeg forskellige medarbejderroller i forumteater om gode samarbejdsrelationer. Forløbet foregik på engelsk.

Salesculture

2025

BDO – salgssamtaler og kundemøder

Workshop leveret gennem Salesculture for revisorer om at afholde gode salgssamtaler og kundemøder. Jeg faciliterede træningerne, spillede kunderne og gav feedback fra rollerne.

Keylane

2021

Effektiv virtuel kommunikation med kunder og kolleger

Virtuel samtaletræning med senior-IT-konsulenter på dansk og engelsk via Teams og Wonder. Jeg spillede samtalepartnerne og medvirkede til planlægning og facilitering.

KRAMP Group

2019

Coachende samtaler for salgs- og supportledere

Workshop om coachende samtaler med medarbejdere. Jeg faciliterede træningerne, spillede medarbejderne og gav feedback fra rollerne. Forløbet foregik på dansk og engelsk.

ABAX

2018

Salgstræning for professionelle sælgere

Jeg medvirkede som skuespiller i træning af salgssamtaler, herunder telefonsalg og salg via TeamViewer.

Dacapo

Jeg medvirkede som skuespiller i følgende forumteateropgaver gennem Dacapo.

2016

AAB – kursus for bestyrelsesmedlemmer

Scener som led i et kursus for bestyrelsesmedlemmer.

2016

Odense Universitetshospital – lederseminar

Scener ved et lederseminar på onkologisk afdeling.

2016

NOVO – feedbacktræning for ledere

Forumteater på engelsk som led i feedbacktræning for ledere.

2016

Københavns Kommune – lederseminar

Forumteater ved et lederseminar i Teknik- og Miljøforvaltningen.

ABSOLUT FORUM

2010

AstraZeneca – salgstræning for lægemiddelkonsulenter

Gennem ABSOLUT FORUM spillede jeg sammen med et stort antal skuespillerkolleger forskellige læger og gav feedback i en række træninger med lægemiddelkonsulenter.

Øvrige forløb

2021

Professionel kommunikation for ledere

Åbent todageskursus på engelsk med ledere fra forskellige organisationer. Jeg planlagde og udviklede kurset, kursusmaterialet og træningerne, underviste, faciliterede og spillede samtalepartnerne.

2021

Effektiv kommunikation for seniorprojektledere

Virtuel heldagsworkshop på engelsk for seniorprojektledere i Bavarian Nordic. Jeg planlagde og udviklede workshoppen, kursusmaterialet og træningerne, underviste, faciliterede og spillede samtalepartnerne.

2021

Individuel træning i professionelle patientsamtaler

Virtuelt trænings- og coachingforløb for en sygeplejerskestuderende. Forløbet tog udgangspunkt i skræddersyede cases og den studerendes behov for at træne samtaler med patienter.

Kontakt

Lad os tage en uforpligtende snak

Du behøver ikke have et færdigt oplæg eller kende det rette format. Det finder vi ud af sammen.

Se også