Uddannelse & kurser

 

Jeg er uddannet skuespiller fra Det Danske Filmskuespillerakademi årgang 2009. På skolen modtog jeg en grundig indføring i de værktøjer der skal til for, at arbejde som skuespiller i film og tv-produktioner i ind- og udland.

Undervisningen omfattede bl.a. filmskuespillerteknik, koncentrationstræning, sang- og stemmetræning, Meisnerteknik og blev afsluttet med afgangsfilmen ”Alt det rigtige eller ingenting”. Instruktør: Kenneth Carmohn, Skuespillere: Niels-Ulrik Kofoed og Jesper Zuschlag.

Jeg har også deltaget i en række skuespillerkurser bl.a. i to lange kursusforløb på Den Ny Dramaskole (skolen er i dag lukket) i Method Acting  (underviser Ted Pappas) og fysisk- visuelt teater inspireret af Cantabile 2 (underviser Jens Andersen).

I 2017 deltog jeg i et 10 dages improvisationskursus igennem Den Danske Scenekunstskoles efter- og Videreuddannelsen. Undervisere var legendariske Keith Johnstone og danske Steen Haakon Hansen. Keith Johnstone har udviklet et vælg af improvisationsteknikker bl.a. Teatersport og The Life Game.

Andre kurser omfatter et 5 dages dubbingkursus med Chresten Speggers på Camp David i 2018 . Kurset omfattede dubbing af dokumentarfilm, animationsfilm og live-action (dubbing af film). Samme år deltog jeg også i et 5 dages kursus i lydbogsoplæsning med Dan Schlosser. Lyt til stemmeprøver.

Menu